Hvad er Metamedicin/Metasundhed?



En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til tidligere,
nuværende og fremtidige symptomer. Meta betyder at se noget oppefra - at få et større
overblik, ligesom fra en helikopter. Medicin betyder oprindeligt lægekunst, kunsten at fremme
kroppens selvhelbredende kræfter. I metamedicin forbindes traditionel, komplementær og
alternativ behandling, fordi alt hører sammen.
Det skaber de bedste resultater, når vi kombinerer de forskellige metoder.

Når du hører eller læser om principperne i metamedicin, vil du med det samme se, hvordan du selv
og andre bevæger sig igennem alle de stadier, metamedicinen beskriver. Hver gang.
Det er fordi kroppens intelligens opfører sig ens for os alle sammen.
Metamedicin bygger på naturlove, som giver logiske forklaringer på kroppens biologiske
adfærd. Kroppen med dens celler forsøger hele tiden at hjælpe os ved at tilpasse sine biologiske
programmer til de situationer, vi står i.
Kroppen skelner ikke mellem konkrete/praktiske problemer og følelsesmæssige problemer.
Det gør metamedicin til gengæld - den hjælper med at oversætte tanker og følelser til cellebiologi.
Din krop går fra at være besværlig til at være din egen intelligente hjælper.
I dag bliver metamedicin videreudviklet af læger, terapeuter og forskere fra hele verden
gennem IMMA - The international meta-medicine association.

HVAD KAN DU FORVENTE AT FÅ UD AF ET BESØG HOS EN METAMEDICINER?

1. En afklaring af hvilken biologisk fase du er i - konflikt/stress eller helbredelse
2. En forståelse af din krops aktuelle, naturlige biologiske proces
3. En terapiplan som tilrettelægges i et samarbejde med dig, indeholdende:
a. kost
b. bevægelse
c. bearbejdning af tanker og følelser
d. fysisk miljø
e. sociale relationer
f. spirituel praksis